Tandregulering voksne

Tandregulering kan foretages hele livet igennem. Et stigende antal voksne får foretaget tandregulering.

Årsagerne til tandregulering/tandretning kan være mange:

  • Kosmetiske/æstetiske: f.eks. skæve tænder, mellemrum.
  • Funktionsbetingede: f.eks. problemer med kæbeled, tyggemuskler, hovedpine, afbidning
  • Slid og påbidning af ganen/tandkødet.
  • Opretning af tænder og pladsskafning før behandling med implantater, kroner og broer.
  • Afvigende kæbevækst, eksempelvis stort overbid, underbid, åbent bid, asymmetri.

Der er i dag mange forskellige bøjletyper og muligheder. Vi arbejder med alle former for tandregulering fra de mindste kosmetiske afvigelser til korrektion af udtalt afvigende kæbevækst. I nogle tilfælde må tandreguleringen kombineres med et operativt indgreb, som foretages af Specialtandlæger i Kæbekirurgi i hospitalsregi.

Honoraret afhænger af tandstillingsfejlen og bøjletypen. Tandregulering af voksne er oftest for egenbetaling. Sygesikringen Danmark yder tilskud til tandregulering http://www.sygeforsikring.dk/Default.aspx?ID=393, og i nogle tilfælde dækkes det fulde honorar af Regionen.

Har du spørgsmål til undersøgelse, behandling eller tilskud, er du velkommen til at kontakte klinikken. Se også under “Værd at vide” for yderligere information.

Alle kan henvende sig til klinikken direkte eller via henvisning fra egen tandlæge for en uforpligtende konsultation.

Tandregulering til enhver alder…

Hør mere om tandregulering og bestil en uforpligtende konsultation til kr. 1500,- Du får grundig information om dine behandlingsmuligheder, et prisoverslag og et forslag til en betalingsordning.

Bestil tid på tlf. 86 12 17 66.

Eksempel 1

Behandling af forøget overbid og dybt bid med påbidning af tandkød i ganen.

Før

Efter

Eksempel 2

Se Alexa udtale sig til Jyllandsposten om sin behandling under “Presse”. Alexa er behandlet på Århus Tandlægeskole af Morten G. Laursen.

Før

Efter

Eksempel 3

Behandling af mellemrum og fremstående fortand.

Før

Efter

Eksempel 4

Behandling af forøget overbid og åbent bid (manglende overlap af tænder). Der er er efterladt en holdebøjle i højre side af underkæben indtil indsættelse af ny tand, da der var medfødt mangel af en lille kindtand.

Før

Efter

Eksempel 5

Behandling af ustabilt sammenbid og lukning af mellemrum.

Før

Efter

Eksempel 6

Behandling af forøget overbid og dybt bid. Efter tandregulering har egen tandlæge indsat en ny fortand i underkæbens venstre side, da der var medfødt mangel af denne tand. Mellemrummet i venstre side af overkæben blev lukket under tandreguleringen ved at føre den bagerste tand frem i tandrækken.

Før

Efter

Eksempel 7

Meget lille behandling for lukning af mellemrum mellem fortænder i overkæben.

Før

Efter

Eksempel 8

Den højre store fortand i overkæben var blevet for lang efter tab af knogle omkring denne tand. Fortanden blev flyttet tilbage.

Før

Efter

Eksempel 9

Behandling af forøget overbid og dybt bid, som var forværret pga tab af tænder og parodontose (betændelse i tandkødet som nedbryder knoglen omkring tændernet). Bemærk forbedring af tandkødet (tændernes længde), som er opnået via tandreguleringen.

Før

Efter